Byhaver & tagtomater

 

 

Tagtomater giver nye fællesskaber

Der er rift om bybonden Mads Boserup Lauritsen og hans plantekasser. For når han hjælper byboere i gang med at dyrke deres egne grøntsager, opstår der et fællesskab mellem naboer, der ellers ikke kender hinanden

Tekst og foto: Johannes H. Nørgård for magasinet BygTek og BygTek.dk

 

Det er ikke retfærdigt, og egentligt burde det være forbudt at skrive om haver midt om vinteren, længe efter de sidste duftende røde tomater er høstet, og det hele ligger brak, og så oven i købet i regnvejr.

Men haver er der hele året, og de er gode at snakke om og lægge planer for, når man sidder lunt indendøre. Sådan er det også for taghaven på skraldeskuret i gården til Husumgade 6 på det indre Nørrebro i København. Lige nu er de ved at udvide projektet med et hønsehus, hvor der skal være plads til fire høns og kyllinger. Mens nogle andre arbejder på, at de også skal have bier.

 

- Taghaven er der, og der er kommet hygge- og grillplads, så nu er det ikke længere mig, der er drivkraften. Det er fantastisk, hvordan ting kan udvikle sig – der opstår hele tiden noget nyt og spændende, når folk finder sammen, fortæller den 33årige arkitekt Mads Boserup Lauritsen, der med et glimt i øjet kalder sig bybonde.

 

Køkkenhave på skuret

Og det er gået stærkt, siden juni 2011, hvor han sad og arbejdede ved vinduet ud mod gården. En trist udsigt ned på asfalt og et aflangt skraldeskur fra 70erne med sort tagpap og pigtråd. Men der var sol på taget, fordi skuret var to og en halv meter højt, og klokken var fire om eftermiddagen.

 

- Jeg er vokset op i en villahave i Odense og har altid drømt om at få en, men vi stod i kø som nummer 120 til en kolonihave, og i det øjeblik kom ideen, at man da bare kunne lave en have på taget af skuret. Den der typiske arkitekttrang til at få en dobbeltudnyttelse ud af tingene.

Og for Mads er der aldrig langt fra tanke til handling, han købte fem murerbaljer, indrettede dem med vandbeholder, stillede dem på paller og plantede så ellers tomater. Han indrømmer, at han ikke helt fik spurgt gårdlaget om lov inden. Men nysgerrigheden var stor, stemningen positiv og så gjorde det det bestemt ikke værre, at han sagde til folk, at de da bare kunne gå op og plukke nogle tomater. Nu er der 35 plantekasser på de 25 m2, og der bliver dyrket og høstet flittigt af alt fra tomater, agurker, salater, græskar, rødkål, hvidløg til et stort udvalg af krydderurter, der på grund af pladsmangel er flyttet ned fra taget i en række højbede og selvfølgelig en bunke blomster, der gør omgivelserne ekstra smukke for øjet. Det hele drevet af frivillige.

- For det har jeg lært undervejs. Du skal ikke bruge en masse energi på at forsøge at omvende folk, men du kan skabe muligheden for dem, der har lyst. Når det er sagt, så er jeg blevet dybt overrasket. Det er første gang jeg som professionel har lavet noget, der så hurtigt kan engagere andre mennesker. Det her kan virkelig noget.

Haver er der hele året og i august var taghaven på Husumgade meget smukkere, men det må du gå ind på tagtomat.dk for at se, for lige nu er det vinter og regnvejr.

Boligselskaber står i kø

Da Mads samtidig havde udviklet sin egen billige selvvandende plantekasse stort set kun ved brug af genbrugsmaterialer, som kan holde vand en uges tid, fandt han på, at det måske var noget, andre kunne bruge. Så han søgte og fik 10.000 kroner fra Nørrebro Lokaludvalg til workshops, hvor andre kunne blive inspireret og få en plantekasse med hjem. Det blev et tilløbsstykke. Unge, gamle og alle midt i mellem strømmede til. Det gjorde dagbladet Politiken også, hvorefter det hele tog ekstra fart. Og det blev med et slag tydeligt, at han med kombinationen af byboers behov for at være sammen om noget og det at få mere grønt ind i hverdagen ramte lige ned i et stort uopdyrket ’land’. Så i februar 2014 forlod han jobbet som byplanlægger i Køge Kommune og startede sin egen virksomhed ’TagTomat’ i et 50 m2 stort værksted ti minutters gang hjemmefra og ordrer for 200.000 kroner til at starte på

 

- Det har været helt vildt. De første seks måneder har jeg næsten ikke set min familie, så nu har jeg valgt at ansætte to medarbejdere. Interessen er bare så massiv også uden for København, hvor jeg blandt andet har været i Esbjerg og Køge. Det er lige fra tegnestuer, skoler, bestyrelser og administratorer fra boligforeninger, der gerne vil skabe mere beboerinddragelse med fælleshaver til ministre, lokaludvalg og borgmestre, der vil høre om fortovshaver og grønne åndehuller.

 

Det kan blive for dyrt

Men selv om byen er fuldt af flade tage, er det ikke alle, der bare kan få en taghave. Nu har Tagtomats plantekasser den fordel, at de ikke vejer alverden, men vil man til at skovle mange tons jord ud over taget, er det straks en anden sag.

- Så begynder det at blive svært, for kan taget holde. Jeg var ude for at rådgive omkring en bygning, hvor der tidligere havde været produktion. Tagdækket var tykt nok, men fundamentet fra 60erne var for svagt, siger han og fortæller, at alene undersøgelsen kan være en hindring:

- For skal du have et ingeniørfirma ud og lave de beregninger, koster en forundersøgelse næsten pr. automatik 40.000 kroner, og det kan jo slå et hvert projekt i stykker, før det er tænkt færdigt. Selvfølgelig ved jeg godt, at ting koster penge, men kunne man få skabt et større samspil og finde metoder, så det ikke blev så dyrt, så ville der kunne komme langt flere taghaver.

- Skal du også bruge persille i aften? Og så går snakken, når man mødes i gården. Det fjerner de skel, der er mellem mennesker, hvor man bor tæt men ikke nødvendigvis kender sine naboer, fortæller Mads Boserup Lauritsen.(foto: Tagtomat.dk)

 

Gadekærret ind i byen

Men selv om man kan blive udsat for alverdens benspænd, hvor han i forhold til myndighederne har den fordel, at han kender systemet indefra, så tror han fuldt og fast på succes. Han har gennem de sidste ti år fulgt markedet for grønne tage og taghaver, der virkeligt er vokset. Men hvor det hidtil som oftest har været sedumtage, der pryder og er smukke for øjnene, så kan køkkenhaver på taget noget mere. De skaber også fællesskaber.

 

- Skal du også bruge persille i aften? Og så går snakken, når man mødes i gården. Det er lidt som at genopfinde gadekæret inde i byen. Det fjerner de skel, der er mellem mennesker, hvor man bor tæt men ikke nødvendigvis kender sine naboer. Det er naturligt at snakke sammen, når man arbejder sammen om en opgave. Jeg ved godt, at det lyder meget banalt, men det virker og er enormt effektfuldt.

johannes@odsgard.dk

TagTomat.dk

Ud over taghaven på Husumgade, har TagTomat lavet en fortovshave på Østerbro og en Urbanhave på Amager samt en stribe workshops for at hjælpe andre i gang. Og aktuelt er de meget langt med et bogprojekt, der bliver en stor Gør-det-selv vejledning for kommende bybønder. Den er planlagt til udgivelse i 1.kvartal 2015. Se mere her

 

Forskere fra Landbohøjskolen har fundet ud af, at grøntsager dyrket i storbyen er ligeså sunde som dem man køber, man skal bare huske at skylle dem godt. (Foto:Tagtomat.dk)

 

’Efter i årevis at have drevet naturen ud af både byen og maden, fordi den slog folk ihjel og lugtede af tis, vil vi nu have den tilbage og være venner med naturen’

 

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen til Jyllands-Posten, aug. 2014

Urban farming

Tidens store trend med at hive naturen ind i storbyen og dyrke sine egne grøntsager er langt fra dansk. Det kaldes urban farming og har længe været en integreret del af den almindelige byplanlægning især i England og USA. I New York findes for eksempel Brooklyn Grange med to tagfarme, hvoraf den ene, der er verdens største, er på 4.000 m2 på toppen af en gammel flådebygning. Andre steder for eksempel i Portugal vinder de frem for at klare sig igennem den økonomiske krise. Og i Seoul, der har mere end 20 millioner indbyggere, er det besluttet, at hver husholdning skal have 3,3 m2 køkkenhave inden 2020, fordi de har en helende effekt overfor det store pres og massive stress, byboerne lever under.

I 1994 kom den første byhave på Vesterbro. Siden er blandt andet Ørestad Urbane haver, Prags Have og Dyrk Nørrebro skudt op. Og uden for København har Gellerupparken og Toveshøj ved Aarhus etableret to byhaver for børn og voksne på hver 5.000 m2.

 

Dyrker gulerødder på taget

På taget af Københavns gamle bilauktionshus dyrker lokale

grøntsager i specialdesignede jordsubstrater

 

Grønne tage er efterhånden et etableret begreb blandt arkitekter og rådgivere, men også flere og flere virksomheder har set forretningsmuligheder i at gøre byerne grønnere. Deriblandt virksomheden Byggros der har været i gang på Østerbro i København. Her er taget på hovedstadens gamle bilauktionshus forvandlet til det økologiske bylandbrug ØsterGro, hvor de lokale bl.a. dyrker grøntsager og producerer honning.

Lav vægt til taget

 

- Udfordringen ved at opføre et egentligt landbrug midt inde i byen og ikke mindst på taget af en bygning er at sikre en passende næringsmængde i jorden. Grøntsager kræver mere næring end blomster og andre planter, som normalt anvendes på grønne tage, forklarer salgskonsulent Louise Hansen fra Byggros.

 

Løsningen blev en opbygning af jordlaget bestående af et specialdesignet substrat med bl.a. granuleret tegl, under hvilket en beskyttende fiberdug skærmer af mod det underliggende betondæk og beklædes med 40 mm Diadrain-drænplader.

- Det lette, porøse jordsubstrat er fremstillet, så det på én gang virker vandholdende og kan dræne af ved pludselige store regnmængder. Derudover er det tilsat næringsstoffer, som er afstemt i forhold til de lokale farmeres ønske om at dyrke grøntsager som gulerødder og kartofler.

-jhn

 

 

 

Taget på auktionshuset er opbygget med højbede og speciallavede jordsubstrater og drænplader, der optimerer vækstbetingelserne og sikrer lokal afledning af regnvand.

Copyright Grønt Råd Ballerup 2017© All Rights Reserved