KFUM spejdernes plantekasser

Fotos fra indvielsen, hvor formand for Teknik og Miljøudvalget Helle Hardø Tiedemann og Bjarne Rasmussen fra Kultur og Fritidsudvalget også sagde nogle ord.   


Så blev KFUM spejdernes plantekasser indviet

 

Jakobsstige, morgenfrue, læge-betonie, rapunselklokke, røllike og perikon, kender du dem? Gode danske urter, der fra historisk tid, blev brugt som lægeurter, fordi de enten havde en helende, lindrende eller ligefrem helbredende effekt. Perikon skulle for eksempel efter sigende virke opkvikkende ved depressioner, men også være godt mod gigt og mavesår. Og vidste du af man af citronmelise kan lave en bodyscrub, der renser og virker beroligende for huden? Jeg vidste det ikke, og ved du det heller ikke, så kan du selv gå forbi plantekasserne ved KFUM Østerhøj-Måløv Kratvej 5A, her er du velkommen til plukke lidt urter og læse om alt det gode de kan gøre for dig (men vent lige et par måneder med at plukke – de skal lige vokse sig store).
















Tak for indsatsen og initiativet til KFUM spejderne, der med Kristin Espedal i spidsen og støtte fra Grønt Råd i Ballerup Kommune beriger os med, at planter kan meget mere end se smukke ud. De kan også gøre nytte!


Plantekasserne vil i øvrigt sidst på sommeren blive suppleret med nogle aktivitetskasser til udlån, så teenageveninder kan lave deres egen body-scrub med naturens egne råvarer og spejderne har også planer om en ’drengehørmskasse’ der er lidt mere spræl i.


- JHN